Om brasen
Den store og kamplystne brasen kendes på sin høje ryg og den sølvfarvede bug. Fisken har en lille mund med overbid, hvor kæben kan skydes frem, blive lang og rørformet. Brasens krop er langstrakt og med store skel, der er dækket af en slimhinde for at beskytte den mod sygdomme og skader. Fisken er grågrøn over ryggen og bliver mere og mere sølvfarvet langs siderne mod bugen. Typisk bliver en brasen mellem 30-60 cm og kan veje helt op til 6 kg. Det menes, at hunnerne bliver større end hannerne, selvom de i princippet vokser lige hurtigt. Brasen kan blive relativt gammel, helt op til 25 år. Brasens latinske navn er Abramis Brama.
Lysfølsom i sin søgen efter mad
Brasen er som udgangspunkt en ferskvandsfisk og findes i mange af vores større søer og langsomtflydende vandløb. Fisken kan også findes i brakvand, men er ikke ret tolerant over for alt for høje saltholdighed. De unge brasen lever af helt små krebsdyr som hjuldyr og dyreplankton. Når den bliver større, ændrer dens føde sig og den begynder at æde større smådyr, som den især hvirvler op fra bunden, eksempelvis myggelarver, muslinger, snegle og orme. Den suger bunddyr og bundmateriale op fra bunden ved at skyde sin specielle mund frem. Brasen har ingen tænder, men findeler i stedet føden i svælget, hvor der sidder en række svælgtænder. Man siger, at brasen helst søger sin føde, når der ikke er alt for meget lys. Derfor befinder brasen sig også typisk på dybere områder om dagen, og som lysstyrken falder, bevæger den sig også ind mod bredden. Når brasen søger føde, hvirvler den en masse mudder og næringsstoffer op fra bunden, hvilket gør vandet mere uklart og som har en negativ indvirkning på søens miljø. Det betyder også, at når man forsøger at forbedre søens miljø, så prøver man ofte at fjerne brasen fra søen.
Særdeles udsat som yngel
Brasen gyder på lavt vand i maj-juni alt efter vandtemperaturen, der gerne skal være 12-15 grader, før hunnen gyder. En hun kan lægge helt op til 500.000 æg alt efter hendes størrelse. Hun lægger sine æg over et par dage i stille og varmt vejr, hvorefter æggene klækker efter 3-12 dage. Æggene klækkes senere end mange af de andre søfisk, hvilket gør, at bransenlarver har stor chance for at blive ædt af søens rovfisk larver, eksempelvis gedder og aborrer. Derudover kan skallens larver have spist en god portion af søens dyreplankton, så der heller ikke er meget føde tilbage til de små brasen, når de klækker. Brasen har dog den fordel, at når den er 8-10 cm, så har den fået en relativ høj ryg, hvilket betyder, at den ikke er så let for rovfiskene at sluge, og de vil derfor i større omfang lade brasen være. Når rovfiskene begynder at holde sig mere på afstand, ændrer brasen sin adfærd og den bruger ikke længere tid på at gemme sig.
Sjovt adfærdsmønster
Brasen trives bedst i varmt vand, hvor den vokser mest i en vandtemperatur på 27 grader, kommer vandtemperaturen under 8 grader, stopper den faktisk med at søge føde. Fisken har et sjovt adfærdsmønster alt efter alder og levested. I større søer er brasens aktivitetsniveau højest omkring solnedgang og solopgang, hvorimod den er lavest om natten, hvilket skyldes at om natten, bevæger de større braser ind på det lavere vand. De små brasen (yngel) har et helt andet mønster, de opholder sig tæt på bredden om dagen og bevæger sig ud på det dybere vand om natten. Det gør de fordi, at om natten er chancen for at blive spist af rovfisk mindre, end den er om dagen. Disse aktivitets- og adfærdsmønster viser sig ikke lige så gældende, når der er tale om lavvandede søer, hvor man ikke kan påvise nogen større forskel på aktivitetsniveauet i løbet af døgnet.
Hvordan fanger man en brasen?
Brasen er en underholdende fisk at fiske efter, og visse steder er den også en populær sportsfisk, fordi den kan blive ganske stor. De største brasen finder du i klarvandede, dybe søer. Det er en snu fisk, der er i stand til at sutte dit agn af krogen uden, du opdager det.
Det kræver ikke nødvendigvis specielt grej at fiske efter brasen, du kan sagtens bare bruge din kyststang. Da brasen er en bundfisk, skal dit agn og krog nå bunden. De mest anvendte måder at fange brasen på er flåd eller feeder.
Flåd
Til flådfiskeri efter brasen findes et hav af flåd. Eftersom brasen primært finder deres føde på bunden, er vores erfaring, at det er mest effektivt at bruge et wagglerflåd, hvor der monteres et flådstop eller splithagl i bunden af linen. Dit splithagl skal du montere, så du har 10-15 cm line til din krog, som så vil lægge sig på bunden. Som agn kan vi varmt anbefale majs og en regnorm i kombination, det kan brasen næsten ikke stå for. Du kan også sagtens bruge maddiker, brød eller boilies.
Feeder
En anden effektiv metode til at fange brasen er med feeder. En feeder er en vægtede foderkurv, der monteres på linen og dermed giver fodring omkring dit krogagn. Som foder til din feeder skal du bruge enten groundbait eller pellets, der gøres vådt og som langsom smulder, når det ligger på bunden.
Forfodring
Nogle fiskere vil anbefale forfodring med eksempelvis rasp blandet med smagsstoffer. Her skal du være opmærksom på hvilke regler, der gælder for den sø, du fisker i, da forfodring er forbudt i flere søer. Grunden til dette er, at forfodring kan være med til at gøre søen mere uklar, hvilket er i strid med miljømålene for de danske søer.
