Om krabben
Den tibenede krabbe kendes ved at have et skjold, som oftest er bredere, end det er langt. Skjoldet er affladet og kan være alt fra 0,5 – 46 cm. Krabbens hale mangler svømmevifte og er slået op under kroppen, hvor hunnens er bredere end hannens, fordi hun bærer sine æg mellem for- og bagben. De forreste ben er udstyret med klosakse, de øvrige otte ben er kraftige ganglemmere den bruger, når den bevæger sig hen over havbunden. Den specielle kropsudformning er grunden til, at den løber sidelæns. Kropsformen har endvidere den fordel, at krabben hurtigt kan grave sig ned i bunden, hvor den kan ligge i skjul med de stilkede øjne og klosakse fremme, klar til at fange et forbipasserende bytte. Krabber har ikke et traditionelt skelet, som vi kender det med knogler, men derimod et skjold, der beskytter dem. Skjoldet vokser ikke, så når krabben vokser ud af det, skifter den det. Denne proces er fascinerende, da krabben frigør sig fra det gamle skjold, trækker sig baglæns ud af det og danner et nyt skjold. Hvis krabben mister et ben, vil der vokse et nyt ud i løbet af denne proces. Efter skjoldskiftet er krabben blød og dermed sårbar over for rovdyr. En vigtig del af at skifte skjold er at vokse, så den gemmer sig for fjender, mens den pumper vand gennem sin krop for at blive større. Hvis du finder et krabbeskjold på stranden, så prøv at samle det op. Mange tror, det er en død krabbe, men det er sandsynligvis blot et tomt skjold fra en krabbe, der har gennemført et skjoldskifte.
Der kendes til næsten 5.000 krabbearter, hvoraf der findes 23 forskellige arter i Danmark. Den mest udbredte krabbeart herhjemme er strandkrabben, der kendes på sit femkantet brune eller grønne skjold, som fortil er savtakket. Skjoldet har en længde på op til 6-7 cm og en bredde på 8 – 10 cm. Den vejer gerne omkring 50 gram og bliver max 2 – 3 år.
Den største krabbeart i Danmark er taskekrabben. Denne art er også meget almindelig herhjemme og kendes på sin rødbrune farve og sorte spidser på klosaksene. Dens skjold er ovalt, hvælvet og er ca. 20-27 cm bredt. Taskekrabben kan få en vægt på op til 7 kg.
Den største kendte krabbe i verden er den japanske kæmpekrabbe. Denne krabbe kan have et skjold på op til 46 cm, veje op mod 12 kg og have et benspænd på hele 4 meter.
Krabbens overordnede latinske navn er Brachyura, hvor hver specifik art har deres eget latinske navn.
Særdeles modstandsdygtige
Krabber lever på havbunden, hvor du enten ser den løbe hen over bunden eller gravet ned under sand eller sten. Krabben kan overleve i kortere perioder på land, fordi krabbens gæller sidder inde i skjoldet, som er fyldt med vand. Krabber er vekselvarme dyr, der betyder, at deres krop har samme temperatur som omgivelserne – ligesom vi kender det fra krybdyrene. Dette betyder, at deres stofskifte ændrer sig i takt med temperaturen, således at deres stofskifte er lavt om vinteren, hvorved de ikke behøver så meget føde i vinterhalvåret, hvilket er særdeles smart, da der heller meget føde i havet at finde på denne årstid. De fleste krabbearter er modstandsdygtige over for ændringer i vandet, eksempelvis temperatur, saltindhold, fødekilder, iltindhold osv. Det betyder, at de potentielt kan være en trussel for andre arter, eksempelvis betegnes strandkrabben som en af de 100 mest invasive krabbearter i verden.
De fleste krabber har små hår på de bagerste ben, som de bruger i deres søgen efter føde. Hårene kan “smage”, hvad krabben kommer forbi på havbunden og dermed identificere, om det, de passerer, er føde. Der er lidt variation i, hvad de forskellige krabbearter spiser, men hovedreglen er, at de lever af døde dyr, planter eller mindre fiskearter. Strandkrabben og taskekrabben spiser eksempelvis primært døde dyr eller smådyr som tanglopper, rejer, små fisk, muslinger og andre krebsdyr.
Udholdende hanner
Krabber parrer sig kun lige efter, hunnen har skiftet sit skjold. Hannen kan lugte, når der ikke er længe til hunnens skjoldskifte. For at hunnen ikke skal slippe væk og parre sig med en anden han, bærer hannen rundt på hunnen i op til to uger, samtidig fodrer han hunnen med mad, for at hun skal skifte skjoldet hurtigere. Når hunnen skal skifte skjoldet, slipper hannen hende og stiller sig klar, hvorefter parringen kan begynde. Det særlige ved krabber er, at hunnen har to kønsåbninger og hannen har to penisser. Dette er smart af flere grunde. Eftersom hannen har brugt mange kræfter på at bære rundt på hunnen for at sikre, hun ikke slipper væk, er det smart at have to penisser til at holde hende fast. Derudover tager en parring hos krabber op mod 24 timer, så for at kunne holde ud i så lang tid, er det nødvendigt med to penisser. De fleste krabber er særdeles gode til at formere sig. En hun-strandkrabbe kan producere helt op til 200.000 æg, som hun bærer rundt på i op til 10 måneder, før hun frigiver dem i vandet. Hunnen bruger halen til at bære æggene på undersiden af skjoldet. Halen og skjoldet bruges også til at beskytte æggene. Hunnen sørger for at ventilere og give æggene ilt ved at rejse det bagerste ben og bevæge halen til at sende frisk vand og ilt over æggene. Mange af de æg, som hunnen lægger, vil blive spist af andre dyr og kun en lille del vil blive levende krabber, trods dette er krabber gode til at sprede sig med stor hastighed.
Hvordan fanger man en krabbe
Det er en stor oplevelse at holde en krabbe, og derfor er det også fantastisk sommeraktivitet for hele familien at fange krabber. Den bedste måde at holde en krabbe er i flad hånd, da krabben kun napper, hvis den føler sig truet. Hvis du holder krabben ovenpå skjoldet, vil den føle det som en naturlig trussel, fordi krabben vil tro den fanges af et fuglenæb eller en fiskemund og derfor vil forsøge at forsvare sig ved hjælp af kløerne. Selvom det føles grænseoverskridende, så prøv alligevel at holde krabben i flad hånd.
Krabber kræver intet specielt udstyr at fange, du laver en simpel “krabbe-fiskestang” ved at binde en tøjklemme for enden af en snor. Krabber er altædende og du kan derfor blot bruge et stykke pålæg fra køleskabet. Når du har fanget krabben, kan du opbevare den i en spand enten med meget vand eller intet vand. Krabber kan klare sig fint uden vand, og hvis du har i sinde at fange mange krabber, kan det derfor være bedre med en spand uden vand, end hvis du har en spand med for lidt vand. Ved at have mange krabber i for lidt vand på en varm sommerdag, vil de hurtigt opbruge den ilt, der er i vandet og drukne.
