Om karpen
Karper er imponerende og kraftige fisk, der kendetegnes ved deres lange rygfinne og de fire skægtråde. De findes i forskellige varianter, nogle uden skæl og med mørkebrune eller grønne nuancer, mens andre kan prale af store, tydelige skæl eller en gylden farve med en mørk ryg. I Danmark er karpen den største fredfisk og er udbredt i mange af landets søer og vandløb. Karpen er egentlig ikke hjemmehørende i Danmark, den stammer oprindeligt fra Sydøsteuropa, hvor den blev indført herhjemme af munke for flere hundrede år siden.
Karpens biologi og vækstforhold er fascinerende og varierer betydeligt afhængigt af flere faktorer, herunder miljøet og den specifikke bestand. I Danmark er karpen generelt udfordret af de lave vandtemperaturer, men arten har i mange tilfælde tilpasset sig lokale forhold. Karper bliver optil 1+ meter og vejer op mod 20 kg, men miljømæssige faktorer, såsom vandtemperatur og fødetilgang, spiller en væsentlig rolle i væksten. I forhold til mange andre ferskvandsfisk er karper kendt for at kunne blive usædvanligt gamle. Beretninger angiver en maksimal alder på op til 200 år, men disse er sjældent veldokumenterede. Karpens latinske navn er Cyprinus carpio.
En varmeelskende fisk
Karpen er en fascinerende fiskeart, der lever i danske søer, hvor den foretrækker områder med blød bund og ses ofte i lavt vand med rigelig vegetation, men kan også trives i mindre plantefyldte, uklare søer. En udfordring for karpebestande i Danmark er, at deres formering ofte er begrænset eller fraværende, hvilket kan føre til, at bestande forsvinder over tid. Iltsvind om vinteren, især i mindre søer, kan også resultere i massedød.
Karpen er en varmeelskende art og på solrige dage kan du se karper i overfladen, hvor de “tager solbad”. Karper er tilpasset varmere klimaer, hvilket gør deres aktivitet sæsonbestemt; de er mest aktive ved daggry og solnedgang om sommeren og jager ofte i dagtimerne om foråret og efteråret. Ved temperaturer under 6 °C stopper de med at æde og kan gå i dvale. Om sommeren kan de også gå i dvale ved meget høje vandtemperaturer, men dette fænomen sker sjældent herhjemme.
Karpen er en fredfisk, som lever af dyreplankton, vandinsekter og planter. Det smarte ved karpen er at den blot tilpasser sin kost efter, hvad der er tilgængeligt. Den søger føde på forskellige steder: på overfladen, frit i vandet, blandt planter og især på bunden, hvor den graver efter byttedyr. Karpen har ingen tænder, men bruger en unik metode til at skaffe sig føde ved at suge mudder og smådyr ind i svælget, hvor den filtrere det fra, som ikke kan spises. Karpen kan angribe større byttedyr ved at udvide mund-, svælg- og gællehulen, og med et sug skabe en vandstrøm på op til 0,6 meter pr. sekund.
Karpers fødesøgningsteknik kan have negative konsekvenser for miljøet i søer. Når de graver i bundsedimentet, kan det skabe uklart vand, hvilket gør at undervandsplanter ikke får tilstrækkeligt lys til at vokse. Derudover kan deres aktivitet frigive næringsstoffer, fra bundlaget og rive rødderne af de planter, der er afhængige af at være forankret. Dette kan føre til, at planterne flyder op til overfladen, hvilket yderligere reducerer plantevæksten og påvirker søens økosystem negativt.
Gyder i varmen
Karper kræver en høj temperatur for at gyde, hvilket betyder, at de i Danmark typisk gyder senere på året, især i den varme sommer. For at gydningen kan finde sted, skal vandtemperaturen være mindst 17 °C, og den mest intense gydeaktivitet ses mellem 19 og 23 °C. Derfor starter karperne som regel deres gydeperiode sidst i maj eller i løbet af juni. Begge køn opnår normalt kønsmodenhed i en alder af 2-3 år.
Selve gydeprocessen foregår i lavvandede områder med vegetation, hvor de klæbende æg kan hænge fast. Hunkarpen gyder sine æg over flere omgange, hvor der som regel er 1-2 ugers mellemrum. Hvis der bliver koldt vejr mellem gydningerne, forlænges pausen, indtil temperaturen igen bliver passende. En hun kan lægge op til 500.000 æg, afhængigt af hendes størrelse.
Karpens æg klækker forholdsvis hurtigt, typisk efter bare 3-5 døgn, og det går hurtigst ved omkring 23 °C. Ved temperaturer under 11 °C dør æggene. De nyklækkede larver er meget små, kun ca. 5 mm lange, og de forbliver fastgjort til en plantestængel eller lignende i den første uges tid, mens de lever af blommesækken. Inden blommesækken er helt opbrugt, begynder larverne at svømme rundt og søge efter føde, her har de typisk en størrelse på omkring 8 mm.
Hvordan fanger man en karpe?
Karpen er en fascinerende og eftertragtet sportsfisk, der i de seneste 20-30 år har vundet stor popularitet blandt lystfiskere. Denne interesse for karpefiskeri er ikke uden grund, da den fightende karpe byder på en spændende og udfordrende fangst. Når man fisker efter karper, er det afgørende at have det rette udstyr, da denne fisk er en stærk og udfordrende modstander. En god kamp med en stor karpe kræver robust og pålideligt grej, så det ikke går i stykker. Til at fiske efter karper benyttes medefiskeri med flåd eller lette bundtackler. En af de mest anvendte agn er boilies, som ofte viser sig at være særdeles effektive i jagten på denne fisk. Karpen trives bedst i sommerhalvåret, og det er i denne periode, du har de største chancer for at fange den. Fiskeriet er mest effektivt, når vandtemperaturen er over 6 grader, da karpen næsten stopper med at spise, når temperaturen falder under dette niveau. Derfor strækker sæsonen for karpefiskeri sig fra det sene forår til det tidlige efterår.
Eftersom karpen ikke er en naturligt forekommende art i danske farvande, findes ingen lovbestemte fredningsperioder eller mindstemål for fangst. På trods af dette er der blandt mange karpefiskere en uskreven regel om frivillig fredning, hvor man altid genudsætter de fangede karper for at beskytte bestanden. Det betyder også, at korrekt håndtering af fisken efter fangst er essentiel for dens overlevelse. Karper bør aldrig ligge på jorden eller berøre tørre, sandede eller jordede overflader. Den bedste måde, at håndtere en karpe på, er ved at bruge et net uden knuder eller med gummimasker, og hvis fisken skal på land, skal du benytte en afkrogningsmåtte.
