KONKURRENCE !
VIS OS DIT FAVORIT ABU GARCIA TILBEHØR!
ABU Garcia er fast og stolt sponsor for Fiskechallenge og det er et fremragende match.
ABU Garcia fremstiller nemlig fiskegrej til alle typer lystfiskere og alene i endegrej kategorien er det lykkedes dem at skabe og fastholde adskillige legendariske stykker endegrej der for længst har bevist deres værd ved de danske fiskevande!
Toby blinket, Atom blinket, Reflex spinneren og Droppen spinneren har alle været fast i programmet gennem mange årtier ligesom der blandt de mange fiskestænger, fiskehjul og øvrigt udstyr er udstyr og tilbehør der egner sig godt til nye og/eller unge lystfiskere.

Men hvad er din ABU Garcia favorit når du tager på fisketur. Det stykke tilbehør du bare ikke vil undvære på fisketuren??
Er det ABU Garcia fisketasken, ABU Garcia kasketten, favorit blinket eller noget helt andet?
Vi vil se et foto af dig med dit yndlings ABU tilbehør. På billedet skal man tydeligt kunne se hvad du vil vise.
Send billedet til info@fiskechallenge.dk.
Vi finder en vinder 14. Juli 2025 og vinderen får direkte besked.
Præmien er et af vores endegrejs sæt med særligt udvalgte endegrejs favoritter i stil med det på billedet herunder.
